Hej mit navn er Kristina Klindt! Jeg er “hjemmehjælper”, “sosu”, “varme hænder” , ” En af dem som andre beundre ift om jeg aldrig bliver træt af at tøre røv” , “en af dem der da får en god løn, jeg har jo betalt pause, ferie mv indkluderet, så hvad hyler jeg over”, ” en af dem der burde skamme sig, for hvordan kan vi dog have samvittighed til at efterlade folk i fuldstændig umenneskelige forhold”, en af dem der NÆGTER de svage i vores samfund den hjælp de så hårdt har brug for ” , ” en af dem som der er offentlig ansat der burde tage mig sammen fordi det er da skammeligt at vi er blandt dem der har det højeste sygefravær “. ” En af dem der hver gang vi er afbilledet i mediet har en støvsuger i hånden “.
Sådan en er jeg, sådan bliver jeg og mine kolleger ofte fremstillet. IKKE af de dejlige og svageste borgere i vores samfund og deres pårørende, IKKE af mine kolleger. Men af dig, politikerne, i valgkampen, dig der er privat ansat og “kun” har haft en håndfuld sygedage hele dit arbejdsliv, dig der tager dig sammen, nupper et par panodiler og tager på arbejde fordi det andet er noget pjat. Jeg kunne blive ved….. Kært barn har mange navne, både du og jeg!
Nu vil jeg fortælle dig hvad jeg også er.
Før alt andet er jeg faktisk et helt unikt og særligt menneske! Ikke fordi jeg rent teoretisk har viden om hvor tænd og sluk sidder på støvsugeren, eller hvordan en klud på magisk vis kan bruges til en beskidt bagdel! Jeg er unik fordi jeg først og fremmest kan noget du ikke kan læse dig til. Jeg kan yde omsorg for et andet menneske jeg ikke er følelsesmæssigt involveret med. En sådan omsorg er forbeholdt de få, det er professionel omsorg som kun de få rent faktisk besidder.
Jeg er social og sundhedsHJÆLPER, sidenhen social og sundhedsASSISTENT. Mine kolleger og jeg er ikke en mundret gruppe der alle kan betegnes som sosu’er eller hjemmehjælpere. Vi har forskellige uddannelser og forskellige kompetencer.
For mit vedkommende er jeg ekspert og et omvandrende eksempel hvordan man netop kan være ekspert uden en PhD eller doktorgrad.
Jeg er ekspert på mennesker, på etik og moral, på omsorg og ordentlighed, på høj faglighed, ekspert på hvordan du faktisk skal være lidt af en blæksprutte, en blæksprutte der kan agere vågekone, ven, allieret, fjende, støtte, modstander, samtaleterapeut. Jeg er der i de mørke og svære tider – dit vikarierede håb, jeg udviser dig den moderlige og faderlige rolle. Jeg er ekspert på rehabilitering og genoptræning, jeg er ekspert ift at sikre dig du får den medicin du skal. Jeg er sagsbehandler og hjælper dig med kontakt til læge, tandlæge, sygehus, visitator, pårørende, frivillige, relevante tilbud, myndighed mv.
Jeg er ekspert på sygepleje og sundhedsfremme, jeg er ekspert i mødet med borgerne, jeg er ekspert ift de skæve eksistenser og psykisk syge, jeg er ekspert indenfor kvalitet og udvikling, jeg er ekspert i at spotte hvordan du får de 14 grundlæggende behov som vi mennesker helt grundlæggende har, til at gå op i en højere enhed. De behov du ikke selv mestre, hjælper jeg dig med. Jeg er ekspert i livskvalitet og livets afslutning. Jeg er ekspert i at balancere mellem hvad sundhed er i bred optik, men er ikke blind for at sundhed er individuel og nogengange går vi på kompromis med fx KRAM faktorerne for at du kan have livskvalitet fremfor hvad nogle kloge hoveder anbefaler ift sundhed.
Jeg tager i mod dig når kroppen eller psyken svigter og du har brug for hjælp. Jeg følger dig gennem de svære tider, jeg griner og græder med dig, jeg stiller krav til dig, jeg ser dig og dine ressourcer og tager udgangspunkt i dem fremfor dine begrænsninger, jeg er der ikke kun for dig, men også for dine pårørende. Jeg samler dig op når du falder – både billedligt og bogstaveligt talt. Jeg arbejder tværfagligt og tværsektorielt for at sikre dig den bedst mulige pleje og omsorg. Jeg er din stemme, hoved, hænder og ben når disse svigter. Jeg tager dig råt for usødet og yder det bedste jeg kan også når du råber af mig, er urimelig og sender mig væk.
Jeg forholder mig hele tiden til tavshedspligt, omsorgspligt, dokumentationspligt, din selvbestemmelsesret osv. Jeg er ekspert ift at arbejde konfliktnedtrappende og voldsforebyggende. Jeg er ekspert indenfor hygiejne og smitteforebyggelse. Jeg er ekspert både i dit levede liv, det liv du lever nu, livets afslutning og værdighed når din krop ikke længere er her.
Hver dag giver jeg ALT hvad jeg har.
Jeg har som social og sundhedsassistent en autorisation der stiller enormt høje krav til min faglighed. Jeg har sagt ja til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed. Jeg besidder en sjælden portion empati.
Jeg er også mor, kæreste, veninde, familie og kollega og et rigtigt menneske.
– Jeg giver afkald på at kunne følge mine børn i skole fordi jeg møder så tidligt, jeg giver ofte afkald på fødselsdage, begivenheder i min familie, jeg deltager ikke altid i juleklip på skolen, jeg har sjældent sammenhængende ferie med mine børn og ofte er de i pasning når andre har fri fordi jeg skal på arbejde.
– Jeg giver nogengange afkald på jul og nytår for at passe på dig og dele julens glæder med dig. Jeg er der for dig før min familie. Jeg er væk i weekenden når mine børn vågner, jeg er savnet af mine børn og de ville ønske jeg altid var ved dem i weekenden. Jeg forklarer mine børn hvorfor at vi ikke altid har ferie sammen, kan holde jul og nytår sammen, kan holde weekend sammen fordi der er nogen der rigtig meget brug for mors hjælp.
–
Ofte får jeg ikke frokost, 70 procent af dagene har jeg overarbejde fordi tid og opgaver ikke matcher, det betyder også at jeg 70 procent af tiden tilsidesætter mine børn og familie for at være ved dih der har brug for min hjælp. Mine børn bliver en ekstra time i institution fordi mor skal passe på dig før jeg kan gå hjem.
Jeg prøver ikke at drikke for meget væske i løbet af dagen for så skal jeg ind på kontoret for at tisse. Så ofte holder jeg mig. Når jeg har fri er jeg træt, sulten og har en blære der er ved at sprænge i luften og jeg er øm i hele kroppen.
Jeg har givet dig al min omsorg i mens jeg er på arbejde. Når jeg har fri skal jeg hive alt det kærlighed og omsorg frem der er tilbage efter en lang dag til mine egne kære. Jeg arbejder 37 timer om ugen selvom jeg faktisk ikke kan holde til det. Det her fag virker allerede som 37 timer når du runder de 30 timer på en uge.
Det er mig! Husk det næste gang du dømmer mig på at jeg er doven, at vi det er noget pjat vi ikke arbejder fuldtid,når jeg bliver syg det mere end alle andre fordi kroppen siger stop. På at jeg da bare tørrer folk bagi og svinger en støvsuger. På at vi lader de svage vente i lang tid fordi der var et slagtilfælde andetsteds.
Ingen regler uden undtagelser, nogen få i mit fag ødelægger det for de mange. Nogle af de ting der bliver “afsløret” er dybt kritisable, det er jeg med på. Nogen praktiserer omsorgssvigt, stjæler fra de gamle mv. Men det er de få, ikke de mange !


Skriv en kommentar